Siden er under konstruktion. 

 

                     skrevet 21. februar 2019               


Årets generalforsamlinger er begge afviklet i dag. 
Efter en god gang træning var der dejlig varm suppe og så
de 2 generalforsamlinger, hvor der deltog 29 medlemmer.

Alle posterne blev besat.
Bent Ole Madsen blev klubbens nye formand. 
Genvalg af kasserer Bjarne Overgaard og sekretær Erik Johansen.

Støtteforeningen "Vennerne" her blev den nye
kasserer Lone Nielsen og Niels Rasmussen blev genvalgt som bestyrelsesmedlem.

                       skrevet 27. februar 2019:

NYT! På Årsmøde hos DAI den 22. februar blev det vedtaget, at 2. spillerunde i holdturneringen rykkes til at bliv afviklet i uge 24 , i stedet for uge 23, hvor der holdes KLARUP FESTUGE. 
Nu får KLARUP KROLF KLUB igen mulighed for igen at være en del af festugen. 

Reserver allerede nu dagen, hvor vi får brug for hjælp fra alle klubbens medlemmer til de forskellige arbejdsopgaver.
Når de endelige aftaler med KLARUP FESTUGEs udvalg er på plads vil der snarest komme en plakat og meget mere information herom. 

                                    skrevet 19. marts 2019:

AALBORG BEDSTE 2018 HYLDET

Mandag den 18. marts blev Aalborgs bedste i 2018 hyldet
i Aalborg Kongres og Kultur Center.
Aalborgs kommune havde inviteret mestrene til komsammen og her var DANMARKSMESTEREN fra Klarup iblandt.
De forskellige mestre blev budt velkommen i foyen med håndtryk og udlevering af gave af borgmester Thomas Kastrup-Larsen samt fotografering, hvilket i øvrigt blev vist direkte på storskærmen i Aalborg hallen, hvorfra billedet neden under er taget. 

undefined
Efter håndtrykket m.m. var der dækket op i Aalborg hallen, hvor menuen var sandwich samt øl og vand.
Der var velkomst i hallen af borgmesteren. Uddeling af flere forskellige priser, f.eks. VIP ildsjæle under 25 år osv.
Alle mestrene blev præsenteret og kaldt op på scenen hvor der blev taget et samlet foto af alle 317 mestre.
Ind mellem de forskellige overrækkelser var der nogle små indslag som "Mogen kom forbi" stod for. Her var Erik Kjeldgaard på scenen og her stillede Mogens en del spørgsmål om hvad krolf er osv. Et ganske flot "reklame/intro" af krolf og flot af Erik som svarede med hans jyske lune og beskedenhed.
Aftenen sluttede af med et morsomt og underholdende show af  Lars Hjortshøj.  

                   Skrevet 4. maj 2019:

ÅRETS FØRSTE STÆVNESEJR GIK TIL SPILLER 
FRA KLARUP KROLF KLUB.

4 spillere fra Klarup Krolf Klub deltog i går (lørdag den 3. maj) i Ny Thorup Forår Stævne.
Som sædvanlig havde Frank sørget for 4 skønne krolfbaner, hvor der blev spillet 2 baner før frokost og 2 efter. Skønne baner - ja, men bestemt svære og ganske underholdende og ikke mindst udfordrende. Der var ikke mange spillere som havde under 30 slag på én af banerne.         
Det var sæsonens første stævne og de godt 100 deltagere havde en rigtig hyggelig og sjov dag. På billedet er der aktivitet på banen i frugthaven - de 3 andre baner var nede i skoven.
ERIK KJELDGAARD vandt sæsonens første stævne med hans flotte førsteplads. På pladserne herefter kom Viggo fra Østerild og Torben fra Hallund. Hos damerne vandt Kirsten Nielsen, Ny Thorup.

                   undefined
Præmieoverrækkelsen foregik indenfor ved kaffebordene. Her fik Kjeldgaard overrakt pokal og vin af stævneleder Frank Busk.

Det var en dejlig dag sammen med masser af glade krolfspillere.                  

 

 

   



 

 

                                               
          
   

       

                                                                             


          

        


 

 

 

 

Din browser er forældet og derfor vises siden ikke korrekt. Opgradér din browser.