Klarup Krolf Klub har i flere år deltaget i DAI's holdturnering. Hvis du klikker ind ved  årstallene ude til venstre kan du se  tidligere resultater.

HOLDTURNERING 2019.          

I år er turneringen delt i 14 puljer af hver 4 hold. Klarup har 2 hold med.
De 2 bedste hold i hver pulje går videre til Puljevinderfinalen, som spilles fredag den 30. august 2019 kl. 12.30 ved Agri Nord Idrætscenter, Hobrovej 435, 9200 Aalborg SV (ved Kantrullerne i Skalborg).

skrevet 30. august 2019:

DAI's PULJEVINDERFINALE.

I dag var nr. 1 og 2 fra holdpuljerne samlet i Skalborg, hvor man skulle finde frem til, hvilke hold som skal repræsentere Nordjylland ved de danske mesterskaber, som skal afvikles i Hjørring den 28. september 2019. I alt  28 hold (112 spillere).
Klarup Krolf Klub var repræsenteret med begge deres turneringshold, som vandt deres puljer. De 4 bedst placerede hold her ved finalen kvalificerer sig til DM.
Klarup 1 klarede sig meget flot - endte på en 4. plads, hvilket lige er nok for at  komme med til DM i Hjørring. 
                                                        
                       undefined
              Klarup 1, fra venstre: Bjarne Overgaard, Erik Kjeldgaard,
                             Vagn Knudsen og Niels Rasmussen.

Nummer 1 blev Rold Røverne 1 med 378 slag. Nummer 2 blev Ny Thorup 2 med 380 slag. Nr. 3 Hjørring 2 med 383 slag og på 4. pladsen Klarup 1 med 393 slag.

Klarup 2 endte på en 21. plads med en scorer på 419 slag. På holdet var Birte Hansen, Bent Ole Madsen, Preben Hansen og Kalle Møller.
En pæn placering - bestemt ikke et dårligt resultat. Placeringen på sidstepladsen havde en scorer på 442 slag.  
Individuelt med den laveste scorer havde Erik Kjeldgaard, Klarup Krolf Klub med kun 85 slag - super flot. Hos damerne var den laveste scorer på 88 slag og det var Kirsten Jensen fra Østerild.

Klarup Krolf Klub bliver således repræsenteret ved DANMARKSMESTERSKABERNE i Hjørring den 28. september med et turneringshold - KLARUP 1, samt en spiller i den individuelle turnering - Erik Kjeldgaard, som allerede kvalificerede sig ved Regionsmesterskaberne tidligere på måneden med en 4. plads.

Skrevet 15. august 2019:    

2 HOLD FRA KLARUP KROLF KLUB GÅR VIDERE TIL PULJEVINDERFINALEN.  

Begge Klaruphold vandt deres pulje, hvilket bestemt er en flot præstation.
I år er der KUN 2 hold som har vundet maximum point i alle deres kampe og et af disse er KLARUP 2 - ubesejret i 6 kampe og 12 point - flot og til lykke.
KLARUP 1 tabte 2 kampe, men blev alligevel puljevinder med 8 point, hvilket bestemt heller ikke er så dårligt endda - til lykke.
Nu skal holdene spille puljevinderfinale ude på banerne i Skalborg, fredag den 30. august. Her finder man ligeledes holdene som skal til DM som holdes i Hjørring.                                  

                                      

 undefined

undefined

 

                 

 

   
 



 

 

 













 

 

Din browser er forældet og derfor vises siden ikke korrekt. Opgradér din browser.